Skift varmelegeme

Skift dit varmelegeme på den rigtige måde. Er din vaskemaskine, tørretumbler, kaffemaskine, opvaskemaskine, eller andre af dine husholdningsmaskiner gået i stykker, kan årsagen ofte være at varmelegemet i maskinen er gået i stykker.

Find varmelegemer »

I stedet for at gå ud og købe en ny maskine, kan problemet ofte afhjælpes ved blot at skifte varmelegemet i den. På den måde kan du spare mange penge, og du får et apparat, der holder i mange år fremover, og som har et nyt og friskt varmelegeme.

Et varmelegeme er den del af din husholdningsmaskine, der sørger for at maskinen bliver varm. Varmelegemet består af en lille, ofte spiralformet metaldel, som ved tilslutning af elektrisk strøm, bliver varm, og sikrer at din husholdningsmaskine bliver varm. For eksempel sørger varmelegemet for at din tørretumbler og vaskemaskine ikke kun drejer rundt, men også gør vandet eller luften i maskinen varm. I el apparater såsom brødristere eller gammeldags elkedler, kan man tydeligt se varmelegemet i form af det metallignende rør. Det betyder også at hvis varmelegemet i en af dine husholdningsmaskiner først går i stykker, er maskinen ikke meget værd, fordi det er varmen, og varmelegemet i maskinen, der udgør hovedfunktionen i maskinen. I de fleste maskiner, såsom elkedler og andre små apparater, er det ofte ikke muligt at udskifte dit varmelegeme, men i nogle tilfælde, for eksempel i forbindelse med vaskemaskiner, tørretumblere og andre større apparater, kan varmelegemet skiftes, og maskinens liv kan forlænges med op til flere år for få hundrede kroner.

I Danmark indeholder vandet i vandhanerne utrolig meget kalk i forhold til andre steder, og nogle steder i landet, er det værre end andre. Det betyder også at du skal være ekstra omhyggeligt med at afkalke dine el apparater, for at sikre den længste levetid og de bedste forhold for din maskine, og for at det ikke skal gå ud over varmelegemet, som ikke kan skiftes i alle maskiner. En almindelig kaffemaskine anbefales at blive afkalket en gang om måneden, hvis den benyttes hver dag. Kalk i vandet er en af de mest almindelige årsager til at husholdningsmaskiner går i stykker eller brænder sammen, fordi kalken blandt andet sætter sig på varmelegemet og termostaten, så varmelegemet ikke varmer korrekt, og så termostaten ikke kan måle den rette temperatur, hvilket i værste fald kan medføre af maskinen bliver overophedet og går helt i stykker.

Skift selv varmelegemet i dine husholdningsmaskiner eller få en professionel til skifte den

Hvis varmelegemet i en af dine husholdningsmaskiner er gået i stykker, og du ønsker at skifte det, har du flere muligheder. Du kan enten vælge selv at skifte varmelegemet, altså selv købe det nye varmelegeme, og selv montere det, eller du kan vælge at få en professionel til at skifte det, og gøre arbejdet for dig. Der er fordele ved og ulemper ved begge dele, og alt efter hvilken maskine du har, hvilket varmelegeme du skal have og hvor meget håndværker du har gemt i hænderne, bør du overveje, hvilken mulighed, der er bedst i netop din situation.

Hvis du vælger selv at skifte dit varmelegeme, kan du ofte spare en del penge, både fordi du ofte selv kan skaffe et varmelegeme til en billigere pris, end hvad en autoriseret VVS-mand kan, og der udover sparer du penge på timeløn til håndværkeren. Dog skal du, hvis du vælger selv at skifte dit varmelegeme, være sikker på at du får fat i det helt rigtige, og et varmelegeme, som passer til din maskine. Der findes nemlig en lang række af forskellige varmelegemer, og det kan nogle steder være svært at finde det rette varmelegeme til din maskine. Det du skal kigge på, hvis du selv skal købe dit varmelegeme, enten hos en forhandler, eller på internettet, er typenummer og mærke på den maskine eller det apparat du har. Hvis du køber dit varmelegeme i en butik, kan personalet ofte hjælpe dig med at finde det rigtige typenummer på din maskine og på den måde også det helt rigtige varmelegeme, så du ikke pludselig står med en forkert reservedel. Nogle steder tilbyder de også at skifte varmelegemet i din maskine imod et mindre beløb. Hvis du er helt sikker på hvilket varmelegeme du skal have fat på, for at skifte det i din maskine, kan du med fordel bestille det på internettet. Her findes der i dag en lang række af forhandlere af diverse reservedele til alverdens forskellige el apparater, og helt sikkert også det du har. Fordelen ved at købe dit varmelegeme på internettet er først og fremmest at du sparer rigtig mange penge i forhold til, når du køber det i butikkerne. At skifte varmelegemet i vaskemaskinen eller en af de andre maskiner i hjemmet er ofte en uforudset omkostning, som for de fleste, helst skal være så billig som mulig. Derudover kan du sidde derhjemme og bestille varmelegemet, og du får i langt de fleste tilfælde leveret produktet direkte til døren, så du ikke selv skal løfte en finger før varmelegemet skal skiftes.

Har du en meget gammel vaskemaskine eller anden form for husholdningsapparat, kan du dog ikke være sikker på at du kan finde varmelegemet på internettet, hvis den maskine du har, for eksempel ikke produceres længere. I de tilfælde kan du være nødt til at købe en helt ny maskine, fordi der slet ikke laves reservedele til visse maskiner længere. Lige meget om du vælger selv at skifte dit varmelegeme eller vælger at få en professionel til at skifte det, skal du regne på prisen, før du køber et nyt, eller siger ja til en håndværker. Ofte kan disse ting nemlig løbe op, og i nogle tilfælde er det billigere at købe en helt ny maskine, end at begynde at reparere på den gamle. Det er ligeledes en rigtig god ide at undersøge om der er nogen form for garanti på det varmelegeme du køber, hvad enten du køber det på internettet eller i en butik. Ofte yder håndværkerne en form for garanti på det håndværk de udfører, hvilket betyder at hvis varmelegemet går i stykker igen inden for garantien, skal du ikke selv betale for et nyt igen. Denne type af garanti gælder ikke altid, hvis du selv skifter legemet. Hvis du er i tvivl, kan du altid kontakte forhandleren, før du bestemmer dig for et køb.

Forskellige typer af varmelegemer, som skiftes på forskellig vis.

Der findes rigtig mange forskellige varmelegemer, og de fleste ser helt forskellige ud fra hinanden. De mest anvendte typer af varmelegemer i dag er patronvarmelegemer, notvarmelegemer, rørvarmelegemer og perlevarmelegemer. Det er en god ide at vide, hvilken type af varmelegeme, der sidder i den maskine, du har, så du på bedst mulig måde får skiftet varmelegemet uden at gøre skade på hverken varmelegemet eller selve maskinen.

Patronvarmelegemer

Denne type af varmelegemer er delvist et keramisk varmelegeme, som er monteret i et rør, som udgør selve varmelegemet. Varmelegemet er bygget op af en form for keramiske byggeklodser, som også kaldes notklodser. Disse klodser udgør varmelegemet, og samles ved hjælp af en varmetråd. Denne type af varmelegemer er ofte at finde i for eksempel vandtanke, oliebeholdere og andre former for kar, som indeholder væske, der skal varmes op. Fordelen ved denne type af varmelegeme, er at legemet i sig selv kan skiftes uden at man behøver ar skifte beholderen eller tanken i maskinen, hvilket gør arbejdet en del nemmere, og ofte også billigere.

Notvarmelegemer

Denne type af varmelegemer bliver ofte brugt i forbindelse med indirekte opvarmning af for eksempel vand, olie eller andre typer af væske. Varmelegemet placeres i en tank eller beholder, hvor selve legemet sidder i et rør, hvilket også betyder at det er nemmere at skifte fordi røret med legemet i, kan skiftes uden at tanken eller beholderen skal skiftes eller tømmes for den sags skyld. Når man bruger et dykrør, som det hedder i forbindelse med varmelegemer, er at man kan opnår en større overflade til fordeling af varmen i varmelegemet, og de kan derfor benyttes i produkter eller maskiner med høj effekt. Notvarmelegemet er på samme måde som patronvarmelegemerne samlet af keramiske byggeklodser, som er samlet ved hjælp af varmetråden, som udgør selve varmelegemet.

Rørvarmelegemer

Denne type af varmelegemer er lidt anderledes end de to foregående, fordi denne type i højere grad kan tilpasses efter ønsker og behov. Rørvarmelegemerne bliver ofte brugt i forbindelse med mindre husholdningsapparater, som for eksempel ovne, komfurer og til værktøj og maskinopvarmning. Den klare fordel ved denne type af legeme er at de er meget fleksible, og derfor kan formes og bukkes, og fremstilles alt efter individuelle ønsker og behov. Derfor kan du ofte få specialfremstillet denne type af varmelegeme hos din forhandler, hvis den ikke fås i løssalg.

Perlevarmelegemer

Denne type af varmelegemer bliver hovedsageligt benyttes i forbindelse med opvarmning af værktøj og andre lignende genstande. Perlevarmelegemerne er, som navnet antyder, opbygget af små keramiske perler, som er sat sammen på samme måde som de keramiske byggeklodser, ved hjælp af en varmesnor eller varmespiral. Fordelen ved perlevarmelegemerne er at de på grund af de keramiske perler er utrolig fleksible, og kan formes alt efter behov og ønsker. Det gør også at de er specielt velegnet til værktøj, hvor varmet ofte skal lægges mellem huller og forskellige udfræsninger. Det er forskelligt fra maskine til maskine, hvor nemt det er at skifte varmelegemet som består af keramiske perler, men som oftest kan perlevarmelegemerne have en forholdsvist kort levetid, hvis de placeres i værktøj, som ryster meget eller giver stødeffekter. Her kan man dog finde gode og relativt billige alternativer.

I de fleste køkkenmaskiner og husholdningsapparater, hvor varmelegemet kan skiftes ud, er det lige til selv at gøre, hvis du har det rette værktøj og lidt snilde hænder. I nogle tilfælde kan det dog være vanskeligt, som blandt andet i forbindelse med at skifte varmelegemet i din opvaskemaskine. Nogle opvaskemaskiner har nemlig hele to forskellige varmelegemer, og nogle enkelte har tre. Det er derfor vigtigt på forhånd at være helt sikker på, hvilket varmelegeme, det er, der skal skiftes, så du ikke skifter det forkerte. Når du åbner opvaskemaskinen kan du tydeligt se legemet, som ligger fremme nederst i maskinen. Varmelegemet er monteret i bunden, og skikker ud igennem bunden af maskinen. Når du skal skifte varmelegemet i opvaskemaskinen, skal du derfor have bundpladen på opvaskemaskinen af, og skifte legemet den vej igennem.  I nogle opvaskemaskiner er varmelegemet skjult, men er stadig placeret i bunden af maskinen i nærheden af spulepumpen. Måden hvorpå varmelegemet skiftes er derfor den samme, og det anbefales derfor at maskinen vendes på siden, så bundpladen kan afmonteres og legemet kan skiftes på rigtig vis.

Husk altid at slukke helt for strømmen og tage ledningerne ud af stikkontakter eller maskinen når du skifter varmelegemet, lige meget hvilken maskine der er tale om. Er du i tvivl, kan du altid kontakte forhandleren af maskinen.

Kend dine rettigheder som forbruger – også når du skal skifte varmelegemer

Som hovedregel, hvis varmelegemet i en af dine maskiner til hjemmet er gået i stykker, bør du altid undersøge om produktet er mere end 2 år gammelt. Hvis det er under 2 år gammelt, er der nemlig stadig reklamationsret på produktet, og altså også på det varmelegeme, som sidder deri. Det er dog vigtigt at du har gemt garantibeviset eller bonen på din varer, så du kan bevise over for forhandleren, at produktet er under 2 år gammelt. I de fleste tilfælde vil forhandleren af din vare dække udgifterne til et nyt varmelegeme til din maskine, eller i nogle tilfælde give dig en helt ny maskine. Derfor er det en rigtig god idé altid at gemme bon, kvittering og reklamations eller garantibevis på de produkter du køber, hvis uheldet skulle være ude og produktet går i stykker af den ene eller anden årsag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *